søndag den 25. september 2011

Frokost

Der var en skøn opskrift i årstidernes folder til denne uges grønsagskasse.
Æg a la florientine, tror jeg det hed. Hvedebrød med spinat, pocherede æg og gedeost.
Ud fra vores køleskab blev det til rugbrød med salat, blødkogte æg og feta, med lidt olivenolie og et skud peber.


Det smagte nu stadig skønt med et glas øl til. og vi fik lov til at spise i ro og fred midt i førstearvingens middagslur...

- Blogging as we go...

mandag den 25. juli 2011

Ombetrækning af sofa

Da Thomas og jeg blev gift og flyttede sammen var vi begge to studerende, og havde boet på hver vores kollegieværelse. Ergo var der er en del møbler vi skulle ud at købe på et ret begrænset budget, for vi ville hellere bruge pengene på vores bryllupsrejse (7 uger i USA).
Som sofa brugte vi derfor en boksmadras med ben fra IKEA med en masse puder:



Det er en nem og billig løsning, men efter at have set på den i 3,5 år blev jeg noget træt af den. Var i StofogStil med Maria, og der købte jeg for 600 kr møbelstof. Hvilket var dobbelt så meget som madras+puder+ben har kostet, men stadig er det en billig sofa.


Puderne klippede jeg op og syede sammen til en lang pude, som jeg lavede et pudebetræk til af stoffet. Jeg syede en kasse uden bund af stoffet til boksmadrassen, samt syede 3 bændler i på langsiden ind mod væggen, som så er bundet om lamellerne så betrækket ikke skrider.

Og jeg er så glad for resultatet at en omgang billedspam er passende, synes jeg.

Og så lige med et par puder:

Oooog lige et sidste af sofahjørnet som det nu ser ud:

Og så fik man også lige strøget den fra to-do listen, yes yes....

søndag den 24. juli 2011

Hurtige fødselsdagsbukser

Til Eva fra mødregruppen. Vi fik invitationen, mens vi var i Sverige, så det var lidt pres at nå at købe gave! Overvejede 1,5 kg slik fra Godis Flygat, meeen...

Så brugte lige 1,5 time her i dag på at lave et par fødselsdagsbukser.




Stoffet er fra Stof og Stil og genialt til hurtige bukser, fordi der sker så meget i stoffet at man ikke behøver aplikkationer.

- Blogging as we go...

mandag den 11. juli 2011

Insektsæbe

Altanens tomat-jungle er blevet invaderet af bladlus. Synes efterhånden at den her tomatproduktion har udviklet sig til lidt af et projekt.

Først var frøene så lang tid om at spire at min hr. Mand og min fru. Moder hver købte to tomatplanter til mig, (udspekuleret mobning skjult under venlighed.)

Så spirede 50% af frøene, hvilket var noget mere end jeg havde regnet med. Så jeg måtte i gang med at fælde de små fine lysegrønne  skud, som havde stridt sig møgsomt op gennem jorden.

Fik bortadopteret nogle væk, og fik manden til at slå resten ihjel. Ej men hvordan kan man få så mange følelser for en lille plante?

Nå og nu bladlus...
Kunne huske noget om at mariehøns er deres naturlige fjender, men synes alligevel ikke at jeg kunne tillade mig at sende manden ud efter mariehøns. Heldigvis var Google som altid god for et råd:
http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=29

Insektsæbe simpelthen...

  • 4 dl. vand
  • ½ dl. flydende brun sæbe
  • ½ dl. husholdningssprit
Måtte i Føtex efter brun sæbe uden parfume og farve (?!), men nu har tomatplanterne fået et bad med insektsæbe og så håber vi at det løser skadedyrsproblemet...

søndag den 26. juni 2011

Pernilles Polterabend

en af mine dejlige veninder fra studiet skal giftes, og jeg var så med til at polte hende i går.

Hvordan det lykkedes os ved jeg ikke men på en eller anden måde fik vi sneget os 15 piger ind i deres lejlighed via terassedøren som hendes kommende Hr. Mand havde åbnets om aftenen og ind i soveværelset hvor vi vækkede hende med et "SURPRICE!!!".
Ren frygt kan beskrive hendes aller første reaktion, (Jeg havde skidt i bukserne hvis det havde været mig) men så grinede hun og så var vi ligesom i gang.

Vi startede med brunch, jeg læs Thomas havde bagt boller og muffins. For at undgå mangel på fade og ekstra opvask puttede jeg muffinsene i en papirspose fra Sticks n' Sushi:


Vi skulle alle have en gave med, hvor hun så skulle gætte hvem det var fra. Jeg havde lavet et glas med hjemmelavet muffin-mix, et lille kort med bagevejledning og nogle muffinsforme. Hun gættede det var fra mig i andet forsøg.
Jeg lægger opskriften på de muffins ud på bloggen i en nær fremtid, for de er SÅ gode og nemme at lave.

lørdag den 28. maj 2011

Halvfabrikata med appelsiner

Min moder har blandt mange andre ting lært mig glæden ved at shoppe.
Tak mor.

Nå men sidste sommer havde hun fundet en kjole til førstebarnebarnet i en genbrugsbutik. Meget fin kjole med appelsinprint i str 62.
Det var desværre lige i den periode hvor Ester havde besluttet sig for at vokse 1,4 mm i gennemsnit PER dag! Så kjolen var for lille.

Jeg synes dog at printet var for fint til at kjolen bare skulle pakkes væk, så jeg lagde den i "projekt sy om" bunken.

Og vupti, sølle 10 mdr efter fik jeg taget mig sammen til at klippe ærmer og hals af den og sætte rib i:



Det går stærkt var?
- Blogging as we go...

Smock amok!

Nu skulle det der smock prøves! Frem med elastiktråd, mønster og billigt stof fra Rema1000 hvis nu det skulle gå helt galt...

Spoler undertråd stramt op med elastiktråd - tjek!

Tråder maskine med elastik som overtråd - knapt så tjek(ket). Øv det gider ikke.

Bøvler...

Bøvler mere...Overvejer at hvis jeg var en person der bandede, ville jeg bande nu!

Får endelig trådet overtråd med elastiktråd.

Syr 2 prøver som mislykkes totalt.

PIS! (Det er ikke at bande!)

Tager elastikovertråd ud af maskinen.

Tænker mig om og tråder overtråd med almindelig tråd.

Syr prøve som smocker til et 13 tal. Ved ikke om jeg skal grine eller græde.

Resultatet: